DOWNLOAD HELE BIND 1 (PDF - 7,9 mb)
Download enkelte kapitler nedenfor. Bind 1 består af:
DEL I. BAGGRUND OG TILGANG
Kapitel 2. Historiografi og kilder
Der dannes et overblik over historiografien og forskningsdiskussioner om den kolde
krig, samt de kilder der er benyttet i udredningen.
Kapitel 3. Perspektiver på den kolde krig
Et forsøg på at “skabe et overblik over, forstå og forklare den kolde krig”. Der
redegøres for forskellene på de politiske systemer i øst og vest, og de
analytiske synsvinkler “systemkonflikt” og sikkerhedsdilemma” introduceres som
forståelsesredskaber. Endelig introduceres forskellige politiske strategier og
Danmark sættes ind i den teoretiske ramme.
Kapitel 4. Trusselsbegreb og trusselsvurderinger
Hvad ligger der i ordet “trussel”? Hvordan skal begrebet forstås, og hvilke typer af
trusler kan opstilles? Og hvordan vurderes graden af en trussel?
DEL II. DEN TIDLIGE KOLDE KRIG 1945-1962
Kapitel 5. Den internationale kontekst 1945-1962
De vigtigste begivenheder på den internationale scene ridses op. I denne periode er
det begivenhederne der satte gang i den kolde krig der fokuseres på.
DANSK SIKKERHEDSPOLITIK 1945-1962
Den sikkerhedspolitiske debat
Kapitel 6. Baggrund
Hvordan så den politiske scene i Danmark ud i efterkrigstiden? De forskellige partier og
deres hovedstandpunkter introduceres. Befolkningens interesse i
sikkerhedspolitiske spørgsmål vurderes.
Kapitel 7. Fra neutralitet til alliancemedlemskab 1945-1949
Debatten omkring Danmarks tilhørsforhold efter krigen. Danmarks optagelse i FN
og NATO. Debatterne om en nordisk forsvarsalliance.
Kapitel 8. Fra alliancemedlemskab til kriserne i 1956
Bl.a. gennemgås debatterne om de nye aspekter af landets udenrigspolitik efter
alliancemedlemskabet, Koreakrigen, Vesttysklands genbevæbning og optagelse i
EDC og NATO, protest- og fredsbevægelser, stationering på dansk jord, og endelig
1956, året der indeholdt Suez-krisen, Ungarn-opstanden, og arbejderopstanden i
Polen.
Kapitel 9. Fra permafrost til afspænding 1957-1962
Spørgsmålet om atomvåben på dansk jord, Bulganin-brevet, anti-atomkampagnen og
den spirende anti-atombevægelse, herunder Holbækmarchen og Berlinmurens
opførelse. Græsrødderne dukker for første gang op som sikkerhedspolitisk aktør.
Kapitel 10. Sammenfatning og perspektiver
Der samles op på hovedpunkterne i den danske debat mellem 1945 og 1962.
Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1949-1962
Kapitel
11. Østersøspørgsmålet
Om Østersøen og rettigheder til (kontrol af) sejlads heri. Herunder Danmarks
stilling som “Østersøens vogter” ved udgangsvejene. Sovjetiske ønsker for
Østersøen som et “fredens hav” og allieret øvelsesaktivitet i Østersøen.
Kapitel 12. Flystationering på dansk jord
Kapitlet redegør for de politiske beslutningsprocesser og omkring
stationeringsspørgsmålet i starten af 1950’erne. Her lå Danmark (og Norge) i
krydsfeltet mellem amerikanske, sovjetiske og egne interesser.
Kapitel 13. Dansk atomvåbenpolitik
Spørgsmålene om atombevæbning og -stationering i Danmark behandles. Herunder
Bulganin-brevet, den danske reaktion og beslutningsprocessen der ledte til
formuleringen af den danske atomvåbenpolitik. Endelig behandles spørgsmålet om
en atomvåbenfri zone i Norden.
Kapitel 14. Dansk-vesttysk militært samarbejde
Spørgsmålet om et militært samarbejde mellem Danmark og Vesttyskland var
følsomt. Her behandles beslutningsprocessen der ledte til den dansk-vesttyske
integration i BALTAP-samarbejdet og enhedskommandoen. Herunder belyses også den
sovjetiske kampagne mod samarbejdet.
ØSTLIGE AKTIVITETER RETTET MOD DANMARK 1945-1962
Kapitel 15. Apparat for østlig påvirkning (1945-1991)
De østlige kanaler for forsøg på indflydelse introduceres, heriblandt
partiapparatet, samfundsorganisationer, udenrigsministerium og ambassader.
Strategi og kampagner 1945-1962
Kapitel 16. Påvirkningsarbejde i 1950’erne
Det tidlige påvirkningsarbejde. Danmarks rolle i østblokkens kampagner undersøges.
De offentlige kampagner indeholdt særligt fredsbudskaber, men også via f.eks.
venskabs- organisations- og kulturarbejde blev påvirkningen søgt gennemført.
Kapitel 17. Kontaktarbejde
Gennem hele den kolde krig søgte østlige lande at skabe fordelagtige kontakter til
bl.a. politikere og fremtrædende samfundsdebattører, for herigennem at skabe
lydhørhed for deres budskaber. Læs om disse kontaktforsøg i forbindelse med
fredssagen og kampen for DDR’s anerkendelse, herunder de bredt anlagte “Østersøuger”.
Kapitel 18. Vurderinger og sammenfatning
Der samles op på de foregående sider om østblokkens kampagner og strategier.
Efterretningsvirksomhed 1945-1962
Kapitel 19. Apparat og metoder
En beskrivelse af hvordan østlige efterretningstjenester arbejdede i begyndelsen af
den kolde krig. Desuden omtales efterretningstjenesterne fra de forskellige
Warszawapagtlande der var aktive i Danmark.
Kapitel 20. Efterretningsaktiviteten i 1950’erne
Efterretningen i 1950’erne medførte bl.a. udvisning af diplomater. Der redegøres
bl.a. for diplomatiske, tekniske og militære efterretningsoperationer, samt
forsøg på at hverve agenter.
Kapitel 21. DKP og de østlige efterretningstjenester
Kapitlet omhandler kontakterne mellem Danmarks kommunistiske Parti og de østlige
efterretningstjenester i deres opstart efter anden verdenskrig. Emnerne der
behandles er bl.a. Danmarks mulige binding til NATO, PET og CIA's vurderinger af
situationen også i de andre nordiske lande, sabotage og infiltration, og brugen
af kommunister som illegale agenter.
Den militære trussel mod Danmark 1945-1962
Kapitel 22. Datidige vurderinger af østlige kapabiliteter
Warszawapagtens styrkeniveau og -sammensætning og -loyalitet, som vurderet
primært af FE. Landstyrker, flåde og luftvåben vurderes.
Kapitel 23. Datidige vurderinger af Sovjetunionens intentioner
Trusselsbilledet som det i perioden 1945-1962 vurderedes at se ud, på baggrund
af de informationer man dengang havde tilgængelige. Vurderingerne bygger både på
materiale fra FE, såvel som de allierede. Endvidere redegøres for
efterretningsbilledet som det tog form i løbet af den tidlige kolde krig.
Kapitel 24. Vurderingen i dag af østlige intentioner og planer
På baggrund af nyere kildemateriale gennemgås Warszawapagtens militære doktriner,
strategier, kapabiliteter, militære planlægning og øvelsesbillede.
VURDERINGER AF DANSK SIKKERHEDSPOLITIK 1945-1962
Kapitel 25. Vestlige vurderinger af dansk sikkerhedspolitik 1945-1962
NATO-allieredes vurderinger af den danske sikkerhedspolitik gennemgås. Områderne
er Danmark, danskerne og de sikkerhedspolitiske grundholdninger generelt,
NATO-medlemskabets forankring i dansk politik, forholdet til Sovjetunionen, det
danske forsvar og forsvarsbidrag til NATO, Danmarks strategiske betydning,
forholdet mellem Danmark og andre allierede.
Kapitel 26. Østlige vurderinger af dansk sikkerhedspolitik 1945-1962
Der redegøres for den særlige sovjetiske ideologiske sprogbrug, der kræver læsning
af dokumenterne med særlige briller. Dernæst gennemgås de sovjetiske vurderinger
af Danmark, særligt omkring Danmarks indtræden i Atlantpagten (NATO). Endvidere
hvad vurderingerne betød for den sovjetiske udenrigspolitik over for Danmark.
Kapitel 27. Periodekonklusion: Danmarks sikkerhedspolitiske situation 1945-1962
Der samles op på analyser og resultater fra gennemgangen af den første periode.