Følgende russiske dokumenter i PDF med oversættelser i Microsoft Word kan downloades her.
For at læse mere om sovjetiske vurderinger af Danmark, gå til udredningens kapitel 26, 57 og 83.

Oversættelser ved Erik Bach Nielsen

Dokument 1: Referat af samtale 24. december 1946 mellem Ib Nørlund og 2. sekretær ved Sovjetunionens gesandtskab i Danmark B.F. Jelsukov.
Oversættelse

Dokument 2: Oversigtover udbetalinger til udenlandske kommunistpartier i 1955. Udarbejdet af B.Ponomarjov, formand for SUKP’s CK’s Afdeling for forbindelser med udenlandske kommunistiske partier, 27. januar 1956.
Oversættelse

Dokument 3: Skrivelse fra formanden for SSOD (Forbundet af sovjetiske venskabsforeninger), Popova, til SUKP’s CK om Landsforeningen Danmark-Sovjetunionen.
Oversættelse
Se også omtalen af Landsforeningens arkiv

Dokument 4: Fortrolig rapport fra SUKP’s CK til Kekkonen om Khrusjtjovs besøg i Skandinavien, sommeren 1964.
Oversættelse
Se også den britiske vurdering af Khrustjovs besøg under britiske kilder.

Dokument 5: Sammendrag af den sovjetiske ambassades årsrapport om Danmark 1980, 27. februar 1981.
Oversættelse

Print tekst

Introduktion til de sovjetiske dokumenter, ved Iben Bjørnsson.

Følgende dokumenter giver en karakteristik af den udenrigspolitiske tænkning i Sovjetunionen. Her er der tale om et nærmere indblik i Sovjetunionens syn på Danmark og de udenrigspolitiske muligheder i forbindelse med landet.

Det første dokument refererer en samtale mellem det sovjetiske gesandtskab i Danmarks 2. sekretær Jelsukov, og DKP’s medlem af udenrigspolitisk nævn, Ib Nørlund. Dokumentet er fa 1946 og afspejler således samarbejdet mellem DKP og Sovjetunionen i den kolde krigs tidlige fase. Dokumentet viser at Nørlund, imod alle forskrifter, videregiver fortrolige oplysninger til en fremmed magt. Endvidere afspejler det synet på mulighederne for at påvirke Danmarks udenrigspolitik og verdensudviklingen, i den tidligste fase. Ib Nørlund refererer i samtalen en nyligt overstået generalforsamling i FN, og giver en karakteristik af de forskellige delegationer og delegerede.

Det andet dokument giver et indblik i Sovjetunionens bestræbelse på en styrkelse af de kommunistiske partier i ikke-kommunistiske lande. En oversigt over pengeoverførslerne til disse partier afslører, at DKP ikke hørte til øverst på listen over modtagere af de store summer. Se i øvrigt udredningens kapitel 43, for en oversigt over udviklingen af udbetalinger til DKP.

Tredje dokument er en skrivelse fra Popova, formand for det sovjetiske forbund af venskabsforeninger, om situationen i Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen. Af denne skrivelse fremgår det, hvilke forventninger det sovjetiske forbund havde til de enkelte landes venskabsforeninger, og hvilken rolle man havde tiltænkt dem. Til sammenligning kan du her på siden se udvalgte dokumenter fra Landsforeningen Danmark-Sovjetunionen. Du kan i øvrigt læse mere om venskabsforeningen Danmark-Sovjetunionen i udredningens kapitel 43.

Det fjerde dokument er en vurdering af den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjovs besøg i de tre skandinaviske lande Danmark, Norge og Sverige.

Det femte og sidste dokument stammer fra 1980’erne og er en samlet oversigt over og vurdering af dansk udenrigspolitik udarbejdet af den sovjetiske ambassade i Danmark. Her ses nytten af at DIIS har søgt i de baltiske landes arkiver, da kilden stammer fra et arkiv i Litauen. Sovjetunionens opdeling i flere forskellige lande efter sammenbruddet samt dets centraliserede natur gør, at Rusland bestemt ikke er det eneste nyttige sted at søge efter kilder.

Kilderne er til tider skrevet i et sprog, der er ukendt for den læser, der ikke har læst denne slags materiale før, eller husker den sovjetiske retorik. Sproget er ideologisk, og visse ord har særlige betydninger. ”Progressiv” er et meget positivt adjektiv, der signalerer sammenfald med sovjetiske synspunkter, ligesom ”fredselskende” gør det.

Kilderne afspejler en udvikling i det sovjetiske syn på Danmark. I 1960'erne er man fuld af optimisme omkring mulighederne for en påvirkning af landets udenrigspolitik, er tonen i 1980’erne mere lakonisk i konstateringen af at Danmark ligger op af NATO’s synspunkter i stort set alle spørgsmål. 1980’er-dokumentet er således i mindre grad en oversigt over mulige ”indsatsområder” end de tidlige dokumenter. Også det ideologiske sprog der præger de tidlige dokumenter er tonet ned i dokumentet fra 1980.