Følgende dokumenter omhandler polsk efterretningsvirksomhed og spionage mod
Danmark. Det er første gang de polske dokumenter bruges i dansk forskning og
offentliggøres. Dokumenterne viser kontakt- og signalsystemer for polske
agenter i København, samt resultaterne af rekognoscering i det danske landskab.
Læs i øvrigt introduktionen nedenfor.
For at læse mere om de polske aktiviteter, se udredningens
efterretningskapitler.
Oversættelser ved Rune Brandt Larsen
Beskrivelse af kontaktsystem
i København. Udateret
Oversættelse
Plan for indsmugling af polsk agent i DK. 14. juli 1954
Oversættelse
Brev fra den polske militærattache til generalstaben i
Warszawa. 17. august 1959
Oversættelse
Plan for den polske militærattaches
efterretningsvirksomhed. 8. maj 1964
Oversættelse
Nedgravet depot. 1968
Oversættelse
Beskrivelse af upersonligt kontaktsystem i Århus. 1968
Oversættelse
Beskrivelse af upersonligt kontaktsystem i Næstved. 1968
Oversættelse
Beskrivelse af personligt kontaktsystem i Sønderborg. 22.
juni 1973
Oversættelse
Rapport om efterretningsvirksomhed mod den danske
ambassade 1974. 8. januar 1974
Oversættelse
Karakteristik af polsk agent på den danske ambassade. 10. oktober 1974
Oversættelse
Beskrivelser af de danske kyststrækninger udset til landgangsoperationer.
1978
Oversættelse
Efterretningsopgaver for polske officerer i lystbåde. 27.
maj 1980
Oversættelse
Introduktion af det polske kildemateriale ved Iben Bjørnsson
Det fremlagte materiale offentliggøres her for første gang, og er ikke før brugt i dansk forskning. Alene derfor må det betegnes som enestående.
Ud over disse forhold er selve materialet af meget høj værdi - det er en heldig forsker der får så detaljerede planer og oversigter mellem hænderne. Den polske efterretningstjenestes omhyggelighed og næsten fanatiske registrering af flest mulige detaljer vedrørende dens objekter giver mulighed for at eftertiden ganske nøje kan sætte sig ind i planerne for Danmark.
På et overordnet plan indgår det polske materiale i den stadig mere omfattende afdækning af og forskning i de tidligere Warszawapagtlandes aktiviteter. Det internationale forskningssamarbejde og koldkrigsudredningens samarbejdspartner The Parallel History Project on NATO and the Warsaw Pact (PHP), har allerede offentliggjort hundredvis af dokumenter fra de tidligere østlandes arkiver, og fortsætter arbejdet. Også i denne sammenhæng er materialet om Danmark vigtigt.
Det udvalgte materiale dokumenterer både den polske efterretningstjenestens arbejdsopgaver og -metoder. Her findes kort over
personlige kontaktsystemer - det vil sige mødesteder - og upersonlige
kontaktsystemer - de såkaldte ”døde postkasser” (steder hvor agenter kunne overbringe oplysninger til hinanden).
Disse var knyttet til signalsteder, hvor det ved tegnsætning bekendtgjordes, at
meddelelser var afleveret eller modtaget. Kontaktsystemerne brugtes i fredstid, men var også i krigstid udtænkt en rolle i det subversive arbejde, som skulle udføres i tilfælde af krise eller krig.
Med henblik på krigssituationen gennemførtes en omfattende rekognoscering af de danske kyster og det danske landskab. Her kan man i dokumenterne se detaljerede oversigter over landingsforhold ved
sjællandske kyster og militære installationer i Danmark. Endvidere dokumenteres det hvordan disse rekognosceringer blev udført, bl.a. ved indsmugling af agenter eller spionage fra lystfartøjer.
Oplysningerne der indhentedes om Danmark begrænsede sig dog ikke kun til rekognoscering af det fysiske landskab. Også de politiske vinde i Danmark blev søgt blotlagt ved hjælp af en omfattende indsats fra den danske ambassade i Warszawas polske personale. Det lykkedes under den kolde krig medarbejdere ved ambassaden at kopiere op mod 17.000 danske dokumenter.
Materialet afslører også en detaljeret vurdering af personalet på ambassaden, det danske såvel som det polske, som led i den konstante opmærksomhed på hvad der var eller kunne være af gavn for efterretningstjenesten.
Alt i alt efterlader materialet et indtryk af en meget omhyggelig og effektiv efterretningstjeneste, der udførte et omfattende – man fristes til at sige imponerende – arbejde med at få blotlagt politiske såvel som fysiske forhold i Danmark, et arbejde der i stort omfang lykkedes.